CV: Her kan du få et indtryk af min rejse blandt de frivillige i Danmark og udlandet og den læring, den gav mig om civilsamfundets afgørende værdi.
DMR-U, 2010 – ?
Det er en fornøjelse at kunne følge civilsamfundsprojekter i ulande og have muligheden for at støtte dem økonomisk indenfor vores årlige Danida-ramme. DMR-U er paraply for 31 kirkeligt baserede udviklingsorganisationer, som samarbejder med partnerorganisationer i fattige lande. Jeg er formand for bestyrelsen. Vi fordeler 20 mill. kr. årligt og følger projekterne på vej med rådgivning og tilsyn.
Vanløse IF, 2000 – 2013
Dette eventyr startede, da der ikke var nogen træner til min søns fodboldhold. Jeg trådte til og brugte de følgende år utallige timer sammen med fodbolddrenge og -piger i alle aldre. Men hold da op hvor fik jeg meget igen! Jeg blev medlem af bestyrelsen og til sidst formand for de mere end 1.000 medlemmer i VIF. Jeg slæbte bolde, lagde is på ømme knæ – og lavede udviklingsprojekter sammen med Københavns kommune, indragelse af forældre og nydanskere, strategiprocesser i bestyrelsen, fodboldrejser til udlandet og samarbejde med boligforeninger og lokale virksomheder. Det var civilsamfundet i lokalsamfundet, når det er rigtig godt!
SAT 7, 2011-2012
Jeg fik et par meget lærerige år som medlem af den europæiske bestyrelse for denne arabisk-sprogede satellit-kanal, der gør sit bedste for at være en moderende stemme i Mellemøsten og et talerør for det hårdt trængte kristne mindretal.
Bibelselskabet, 2005-2013
International chef, personaleleder og ansvarlig for organisationens fundraising. Min største glæde var at stå i spidsen for vores deltagelse i det store, fælles-nordiske hiv/aids-program sammen med mere end 20 afrikanske lande: “The Good Samaritan”. Det overordnede mål for vores projekter sammen med gode partnere i Afrika var at bekæmpe udbredelsen af hiv og støtte de aids-ramte og udstødte. Vi arbejdede gennem lokale landsbykirker og små, lokale NGO´er dannet af bl.a. hiv-positive. Samtidig med at projekterne hjalp til at bekæmpe hiv-tragedien, så bidrog de også til organisationsudvikling, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed, kort sagt: udvikling af civilsamfundet i fattige afrikanske landsbyer. Jeg kunne bringe mine frivillig-erfaringer fra Danmark i spil sammen med de lokale partnere. Det var spændende og udfordrende, og det var fantastisk at opleve, hvad tro og engagement kan sætte i gang, selv hvor ressourcerne er små.
Global Fellowship, 2001 – 2004
Her var jeg havnet som CEO i spidsen for en global paraply for ungdomsorganisationer med tilsammen cirka 1 million medlemmer. Jeg arbejdede ud fra vores sekretariat i Glasgow med blot 3 lønnede ansatte. Vi lavede organisationen om fra et europæisk kontrolleret organ med rod i kolonitiden til en demokratisk, ligeværdig paraplyorganisation. Jeg rejste rundt i verden og stod for regionale ledelses- og udviklingsseminarer for at få den nye organisation indarbejdet og accepteret blandt de nationale medlemsorganisationer. Meningen med processen var, at Global Fellowship kunne udvikle sig til en solid og relevant ramme om deling af viden og best practice, lederuddannelse og store, personlige oplevelser i internationalt regi for unge mennesker fra hele verden. Jeg glæder mig over at se, at det netop er sådan, Global Fellowship fungerer i dag!
FDF, 1990 – 2000
Generalsekretær for Frivilligt Drenge- og Pigeforbund, FDF. Chef for en stab på 30 af konsulenter, butiks- og kontorfolk samt aktivitetsledere, der alle skulle hjælpe de over 400 lokale kredse med at tilbyde det bedst mulige foreningsarbejde for børn og unge over hele Danmark. Alt lokalt arbejde var drevet af frivillige. jeg rejste land og rige rundt og mødtes med de lokale ledere og aktivister og vores (også ulønnede) arbejdsudvalg. Jeg var den daglige leder under ansvar overfor vores politisk valgte hovedbestyrelse. Jeg arbejdede i forhold til politikere, forvaltninger og presse for at sikre de bedste økonbomiske og lovgivningsmæssige rammer for det lokale foreningsarbejde. Noget af det sjoveste og mest bekræftende var at møde de mange 15-16 årige på deres første lederkursus og fornemme deres stolthed over, at de voksne havde forventninger til dem og gav dem ansvar. – Og så glemmer jeg selvfølgelig aldrig det stemningsfulde fællesskab under aftensangen sammen med 20.000 deltagere på de store landslejre med udsigt til Julsø og Himmelbjerget.
Biskoppens Tænketank, 1997-1999
Københavns biskop nedsatte en såkaldt tænketank til at analysere folkekirkens situation i København og komme med forslag til nye måder at organisere kirkelivet på både lokalt og i det samlede stift. Jeg var så priviligeret at være med. Mange tænker på Folkekirken som et halv-offentligt væsen med budgetter, bureaukrati og mange bygninger. Men kirken er langt mere end søndagsgudstjenesten. Der foregår en masse kirkelige aktiviteter hver eneste dag i ugen, og langt det meste drives af lokale ildsjæle. Kirken har et vidtforgrenet arbejde for utallige målgrupper fra vugge til grav – og er i sandhed en stærk og livskraftig del af civilsamfundet. Vi tænkte tanker om organiseringen af kirkens arbejde i Hovedstaden dengang i 90´erne – og nogle af vores ideer bliver med lidt forsinkelse i disse år omsat til beslutninger og tiltag.
Det Økumeniske Fællesråd, 1990 – 2000
Jeg var medlem af forretningsudvalget i dette organ, der havde til opgave at være bindeled og samtaleforum mellem de mange forskellige kirkesamfund i Danmark. Her lærte jeg katolikkerne, baptisterne og alle de andre at kende. Nogle af dem er få i Danmark, men millioner ude i verden. Jeg erfarede på nært hold, at man kan være dansker og kristen uden at være folkekirkemedlem. – Siden den gang er antallet af “andre kristne” i Danmark vokset enormt pga. indvandring af kristne fra hele verden. De bidrager stærkt til, at det aktive danske civilsamfund i dag mønstrer mange hudfarver og traditioner. Det har været berigende at møde deres tanker, deres musik og deres diakonale engagement!
DUF, 1988 -1990
I Dansk Ungdoms Fællesråd stod jeg blandt andet for et superspændende samarbejde mellem ungdomsorganisationer i Norden og en række lande i det sydlige Afrika. Et lokalt civilsamfund var først i sin spæde barndom i de fleste afrikanske lande, som stadig var diktaturer. Dialogen mellem nordiske unge, der var opflasket med demokrati, ytringsfrihed og god skolegang, og afrikanske unge – ofte med erfaringer fra konflikter og flygtningelejre – var utrolig lærerig for begge sider. Min største enkeltfornøjelse i DUF-tiden var at arrangere en Danmarks-turne for et hold unge kørestolsbasketball-spillere fra Zimbabwe. Jeg var formand for vores arbejdsudvalg, hvori der også sad en blind, en dværg og en spastiker. Der lærte jeg på den fornøjelige måde, at handicappede også kan være stærke aktører i civilsamfundet, og at handicap er et relativt begreb.
FDF i København, 1983-1988
Her var der aften- og weekendarbejde til mit CV! Jeg var godt nok lønnet konsulent, men alt mit arbejde var rettet direkte mod de 35 lokale FDF-kredse i København: Lederrekruttering, uddannelse og oprettelse af nye enheder. Hjælpe de svageste kredse med at arrangere lejre og stævner for deres børn og unge. Her fik jeg min første gode, praktiske læring i samspillet mellem lønnede og frivillige.
Københavns Universitet, 1976 – 1983
Cand.scient. i kulturgeografi. Speciale om migration og byudvikling i ulande. Et aspekt af vandringen fra land til by er, at de traditionelle familie- og stammestrukturer fra landsbyerne går i opløsning i mødet med storbyen. Et nyt civilsamfundsmønster skal opbygges i byen under helt andre økonomiske og strukturelle forhold. Mit første møde med Afrika var de 3 måneder, hvor jeg boede i Kano i Nordnigeria, gik på det lokale universitet og blev introduceret til nigerianernes liv og kultur af en dansk missionær, der talte sproget. Wauv, hvor var det eksotisk og lærerigt for unge Kleinbeck!